Har du lyst til at cykle mountainbike så er du kommet til det rigtige sted. I Brande MTB afdeling er der plads til alle.
I Brande Motion har der i mange år været tradition for at racerne fandt MTB frem når det blev vintervejr. Men i takt med tiden ændrede det sig, så var der mange der blev på MTBén hele året rundt. Det skabte et behov for at vi i 2016 fik vores egen MTB afdeling.
Så var der tid til fornyelse, og hvad gør man så når man gerne vil køre på skrænter, i skoven og i terræn. Man bygger sin egen bane. Vi er så heldige at vi har fået råderet over et stykke skov i udkanten i Brande, her har vores sporbyggere samt mange frivillige skabt en perle for terræn folket. Mere end 6 km spor både blå, sort og orange linie er bygget ind i skrænter med broer og drops og særlige udfordringer. Her er noget for et hvert hjerte med hang til udfordringer, og hvor pulsen sender i max.
Er man til skovveje, landeveje og stier så er der også plads til dette, eller er man til store konkurrencer enten som single eller i hold, korte som lange løb, både dag og nat. Så trænes der også til det. 4 forskellige hold fordelt på både terræn og veje kører afsted hver uge så bare kom med. Det handler om at få en fed cykeltur.
Se under holdbeskrivelse, der er helt bestemt et hold der passer til dig!
Ung som gammel, bare mød op. Vi kører i naturen og nyder at være sammen. Fællesskabet og det sociale er en vigtig ingrediens når vi dyrker motion.
Vi ses!