Mallorca 2004 - træningstur

April 2004.

I februar når det begynder at lysne en lille smule, starter man så småt med at tilrettelægge en ny cykelsæson. For mit vedkommende skulle der ske et eller andet spændende, for vinteren havde været lang og træls af forskellige grunde.

Mallorca? Træningslejr?

Nogle af cykelkammeraterne fra Brande Motion har igennem flere år taget turen til Mallorca i mart/april for at komme i en god grundform til sæsonen, så jeg havde derigennem erfaret at det var en rigtig god ide.

Efter grundig overvejelse ( for der er jo bjerge på Mallorca) og lidt overtalelse fra Hanne og Jørgen Boye tog jeg den beslutning, at jeg kunne tage 14 dage, og så kunne min kone Inga komme derned de sidste 7 dage.

For mit vedkommende blev afrejse datoen lørdag den 10. april 2004 med fly fra Billund kl.17:30 og efter en flyvetid på lidt under 3.timer landede vi i Palma. En lille times kørsel i bus og vi ankom til vort hotel CLUB POLLENTIA omkring kl.22:00, hvor de stod med aftensmad til os alle ca. 50 personer.

CLUB POLLENTIA er et 4. stjernet hotel af meget højt standard med flere restauranter, barer, minimarked, tøjforretning og cykelforretning med værksted og cykeludlejning. Af sportsfaciliteter er der til gratis afbenyttelse 3 swimmingpools, 2 udendørs samt børnepool, og en indendørs med 2 jacuzzis , 6 tennisbaner, 4 squashbaner, 2 volleyballbaner, petanquebaner, minigolf, bordtennis, fitness center.

Betalingsfaciliteter er der windsurfing og sejlerskole, massage og sauna. Endvidere er der en stor vidunderlig eksotisk have med blomster,palmer og grønne områder, og umiddelbart bag hotelområdet er der et stort fuglereservat.

Søndag morgen kl.7,30 var der morgenmad, med et rigtigt stort udvalg af ? Ja, for mit vedkommende bestod det stort set alle dage af: Kaffe, juice, gryn, mysli, jogurt, spejlæg, røræg med bønner, brød med pålæg/ost/syltetøj og en banan, så det var en rigtig god start på dagen, og så var der også mulighed for, at lave sig en sandwits eller forsyne sig med lidt frugt, så man kunne klare frokosten på cykelturen.

KL.10.00 var der så velkomst/information møde, hvor cykelguiderne for A-B-C-C kort og triatleterne blev præsenteret, samt en orientering om hvad der var planlagt i ugens løb samt udlevering af cykelkort med beskrivelse af alle de etaper der skulle gennemføres.

KL.13.00 mødtes alle foran hotellet til turens første etape en lille tur på 86 km. og 470 højdemeter. Jeg havde valgt at køre på c-holdet, som passer til mit cykelnivue.

Holdet bestod første dag af 2 piger og 5 mænd, og vi havde ingen kendskab til, hvordan vi rent cykelteknisk ville passe sammen, så jeg var noget spændt på hvordan det ville gå. Temperaturen var omkring 10-12 gr. skyet og der blæste en pelikan, det var ikke for godt. Vores guide Gert, tog føringen fra start i et moderat tempo, og det gik rigtig godt, ja! over al forventning, så efter 3t.38m. var vi hjemme igen, en udmærket tur med et godt sammenhold på holdet.

Efter vel overstået afvaskning af ens legeme, var det tid til aftensmåltidet, hvor der første aften var reserveret borde, så alle kunne spise sammen, og lære hinanden lidt bedre at kende. Igen var det et overdådigt syn ved ankomsten til restauranten, der var buffeer med rigtig mange forskellige salater, flere varme retter altid 4-5 forskellige slags, ofte en eller to slags fisk, ris, spagetti, pomfritter, suppe, brød, ost, og til dessert var der altid 6 forskellige istyper, et hav af forskellige kager og buddinger samt alt muligt forskelligt frugt.

Efter et sĂĄdan mĂĄltid var det pĂĄ sin plads med en lille spadseretur inden sengetid.

Hver morgen ringede vækkeuret kl.6.45, morgenbadning, klargøring af cykeltøj/cykel og morgenmad kl.7.30. Klar til mønstring/afgang mandag morgen kl.9.00 hvor vi skulle pĂĄ turens første bjergetape til klosteret i Lluch, en tur pĂĄ 74 km. og 1070 højdemeter. I fint solskin og ca.12 gr. med en jævn vind startede det samme c-hold som dagen forinden, etapen startede stille og roligt i let kuperet terræn de første 25 km. for derefter at begynde pĂĄ stigningen hen mod bjerget som starter efter ca. 35 km. Før selve opstigningen bliver det aftalt, at man hver især skulle køre op i sit eget tempo, og at vi samlede op ved en tankstation som ligger oppe pĂĄ toppen. Kampen om erobringen af det første bjerg er i gang. Temperaturen har nu nĂĄet 20 gr., og Hans en lille læge fra Rigshospitalet er den første der sætter tempo, efterfulgt af Marianne og jeg selv, vi kan ikke følge Hans, og lidt senere mĂĄ jeg slippe Marianne, i nogle skønne serpentiner sving gĂĄr det derop af, og sĂĄ efter 8 km. kommer benzintanken til syne, c-hold kort er der, de er kørt en kortere rute til bjergets fod, sĂĄ det var jo fint, at vi kunne mødes pĂĄ toppen, lidt efter kommer de øvrige, vi fĂĄr en lille velfortjent pause inden nedturen.  Efter lidt op og ned kørsel pĂĄ toppen begynder vi pĂĄ selve nedkørslen, en tur pĂĄ 8 km. hvor det var godt, at jeg havde min vindjakke pĂĄ, for man bliver noget afkølet pĂĄ sĂĄdan en nedtur (nu forstĂĄr man rigtig hvor vigtigt det er nĂĄr ”profferne” fĂĄr udleveret aviser til nedkørsler fra de høje bjergpas). Fra bjergets fod gik det ned af hele vejen hjem. En rigtig god og meget flot tur var slut efter 3t.21m.

Tirsdag var der afgang til Orient, endnu et bjerg skulle erobrers. Vort hold var blevet udvidet med endnu en pige og en mand, så vi var nu 9 på holdet. Flot solskin 15-20 gr. let vind og de første 75 km. blev kørt i meget flot og kuperet terræn. Inden opstigningen til Orient var der dømt kaffepause på en fortovsrestaurant i Santa Maria. Stigningen var på ca. 8 km. hvor vi hver især klarede os selv, Hans var den første på det aftalte opsamlingssted, det var en restaurant i Orient, kort efter kom Marianne og jeg op sammen. Efter ca. 10 min. var vi alle på toppen, hvor vi indtog vore madrationer. Igen en fantastisk flot nedtur med en god fart og flere småknolde inden vi kom hjem efter 5 timer og 1365 højdemeter.

Onsdag var der fridag, flot sol let vind 16-18 gr. det var ideel cykelvejr, så jeg cyklede selv en lille tur på 65 km. efterfulgt af en gåtur på 12 km. til port Alcudia, og så lige en svømmetur i den indendørs med efterfølgende jacuzzis.

Torsdag skulle vi pĂĄ Kongeetape, men pĂĄ grund af regn i bjergene blev det besluttet at flytte rundt pĂĄ torsdag og fredags etaperne, sĂĄ turen gik i stedet til Klostret Cura som ligger pĂĄ et bjerg, hvor man skal samme vej op som ned.

Vores hold blev ændret på nogle pladser, for Hans var rejst hjem, og Marianne havde fået dårligt knæ, og to andre havde hvis ikke lyst, men så kom der et ægtepar fra Fyn som ellers havde kørt på B-holdet, så vi var altså 6 der drog af sted i uvished om hvordan vejret ville arte sig. De første 25 km. var meget kuperet, hvorefter det falder lidt, efter 50 km. begynder det at stige hen mod selve bjerget. Ved bjerget fod melder Gert ud, at han bliver nede for at spare sig til de efterfølgende uger(forståeligt nok), det havde været skyet hele dagen med temperatur ikke over 16 gr. og vinden har nu taget til, nu hvor vi begynder opstigningen til Cura. På grund af den hårde vind blev det en streng tur op til toppen, hvor skyerne hang omkring os. I klart vejr kan man fra toppen ellers se hele omridset af Mallorca, det skulle være fantastisk flot der oppefra, men det må jeg se en anden gang. Hurtig frokost i læ af klostret, og så ellers ned af bjerget igen hvor Gert ventede på os. Hjemturen blev benhård på grund af den meget kraftige vind, det lykkedes dog at komme hjem efter 5t.33m og131 km. med 1110 højdemeter.

Fredag ”Kongeetape” nej desværre, vejret var ikke med os, der var igen regn i bjergene. Sammen med Lise var vi et par stykker der tog på en lille hygge tur til Muro og omegn, turen blev på 56. km.

Lørdag blev turens smukkeste etape til Formentor AFLYST, hvorfor? Regnvejr. Vi besluttede dog at cykle en lille tur, men regnen begyndte allerede efter 3 km. så efter 39 km. havde vi fået nok.

Den første uge var nu gået, og for cyklingen havde det været en succes, selv om vejret havde drillet, jeg var blevet bedre dag for dag. Det er nu godt, at jeg skal være her en uge til, for dem der tager hjem i dag er gået glip af 2 etaper, og dem ser jeg hen imod den kommende uge. I aften kommer min kone Inga, så vi håber på bedre vejr.

Søndag den 18. april. Det er fint vejr, og jeg holder cykelfri, så Inga har besluttet at vi skal gå en tur til Pollenca 10 km. efterfulgt af svømning og næsten 1 times tennis (sikken en hviledag).

Mandag tog jeg igen med på bjergetapen til klostret Lluch. Vi var nu 11 startende på C-holdet, men efter 25-30 km. var der en som blev væk, og så måtte Gert på eftersøgning i oplandet. Fra en skyfri himmel gik det op mod klostret, jeg fik en rigtig god start, men efter et par hundrede meter, kunne jeg høre 2 kvinder der knævrede løs nede bag mig, og de kom nærmere og nærmere for til sidst at overhale mig, samtidig med at de knævrede videre, jeg kørte vel 50 meter efter dem indtil der kommer et lille flat stykke vej, og så tænkte jeg!, at nu tager jeg dem, og mens de knævrede løs overhalte jeg dem for fuld fart hen mod den sidste lille stigning, hvor den ene så igen kom op til mig lige ved tankstationen, men denne gang uden en lyd. Da hun igen havde fået styr på sine talegaver, kom hun hen til mig og sagde, vi piger bliver så stolte hver gang, at vi overhaler en mand.

Hjemturen gik perfekt med den hurtige lange nedkørsel, og vi var hjemme igen efter 74 km. og 1070 højdemeter.

Tirsdag var det atter hviledag, hvor Inga og jeg efter en svømmetur gik en tur til port Alcudia.

Onsdag kørte Hanne, Jørgen og jeg en rigtig hyggelig tur, først ind i landet til Campanet over Sa Pobla til halvøen ud mod Pollanca bugten, hvor vi i det fine vejr havde en Cola pause, på en lille cafe ved vandet, inden turen gik hjem af, hvor Inga ventede med frokost, og så ellers en omgang tennis.

Der var nu opladning til Kongeetapen, som var på 142 km. og på 2085 højdemeter.

Det var med stor spænding, at jeg gik torsdagens Kongeetape i møde, kunne jeg holde? Ville det blive ordentlig vejr?.

Torsdag morgen kl.8:45 var alle der skulle deltage på dagens etape mødt op til mønstring. Følgebilen blev læsset med vanddunke og skiftetøj. Det store opbud af fans (koner) skulle tage foto af deres idoler. Efter afsluttende mønstring gik starten.

I det flotteste solskin fra en skyfri himmel, startede 10 forventningsfulde c-holds motionister på dagens etape ”KONGEETAPEN” 142 km. og 2085 højdemeter ventede forude.

Vi kører samlet de første 15 km., hvor det stiger en lille smule hele vejen. Herefter er det i ens eget tempo op til opsamlingsstedet,(en appelsinbod på toppen).

Jeg fandt hurtigt ind i en rigtig god rytme, og med solen bagende ned over mig, gik det bare op mod den første top med en hastighed på 12 km. i timen. Her var følgebilen, så vi kunne få frisk vandforsyning, for i sådan en varme skal man drikke rigtig meget, ellers går det galt med væskebalancen. Herfra var der en lille nedkørsel, inden vi skulle op på toppen af bjerg nr.2. Det gik fortsat rigtig godt, med den samme gode rytme og kadance, og så efter en fantastisk flot, men også hård tur, som havde været på ca. 35 km. opkørsel, ja! så stod der to fra holdet,(som havde kørt foran mig), vores følgebil, en appelsinbod, det var så tegn på, at toppen af bjerg nr.2 var nået. Efter at vi havde samlet op,(vi var fuld hold endnu), og havde fået ny vandforsyning, så skulle vi jo ned fra bjerget igen, og med hastigheder mellem 50/70 km i timen gik det ned mod byen Fornalutx, hvor vi havde bestilt frokost, som for mit vedkommende bestod af spagetti og cola.

En halv times tid efter frokost var vi igen pĂĄ cyklerne, og dagens sidste bjerg skulle forceres. Med Gert som fører, gik til af snørklede veje igennem byen op mod Soller. Ved bjergets fod køre bilerne igennem en tunnel, men cyklister skal op over bjerget, for at komme om pĂĄ den anden side, det var en lille stigning pĂĄ 6 km., som vi alle klarede i fin stil. PĂĄ toppen begyndte vejret at ændre sig, det var blevet køligere, og skyer var der blevet nogle stykker af. Nedkørslen fra bjerget bød pĂĄ serpentinersving, og det var igen,  en flot naturoplevelse ned igennem dalen mod byen Bunyola, hvor følgebilen ventede for sidste gang. Nu blev der for nogle skiftet tøj, for med temperatur ændringen var det klogt, at fĂĄ noget varmere tøj pĂĄ overkroppen. Efter sidste pĂĄfyldning af vand startede vi hjemturen pĂĄ 60 km. Holdet fungerede, trods de mange kilometer og højdemeter rigtig godt, og hjemturen hen over en hel del smĂĄ knolde kørte bare derud af. Vejrsituationen havde ændret sig drastisk, vi kunne de sidste 15/20 km. før mĂĄl se, at der var regn i bjergene, sĂĄ hastigheden blev roligt sat i vejret, for vi skulle gerne nĂĄ hjem i tørvejr og det lykkedes. Pool baren ventede efter den store succes, for alle c-holds rytterne havde fuldført i flot stil, vi nĂĄede knap nok at fĂĄ bestilt, før et uvejr brød løs med regn, lyn og torden, sĂĄ vi blev nød til at gĂĄ i tørvejr for at nyde vores øl, og fĂĄ en god snak om den fantastiske bedrift, det havde været at bestige 3 bjergtoppe indenfor 70 km.(sol, 25 gr.varme), en etape der endte med en tur pĂĄ 142 km. og for mit vedkommende en gennemsnitsfart pĂĄ 22,05, samt en max hastighed pĂĄ 70 km. i timen.

Fredag fortsatte regnvejret, så det blev til indendørs svømning, og en bustur til Pollenca.

Lørdag skinnede solen igen fra morgenstunden, og jeg skulle på turens flotteste tur ud til Formentor, der er et fyrtårn på den nordlige halvø, en tur på 52 km. og 830 højdemeter.

I dag startede jeg sĂĄ fortjent pĂĄ A-holdet, og det kørte bare der ud af de første 8 km., sĂĄ kom det første bjerg og det var sĂĄ et farvel til A-holdet, jeg havde jo ogsĂĄ fĂĄet ordre pĂĄ at fotografere, de sidste billeder i apparatet skulle fyres af. Op og ned det gik og sĂĄ  igennem en tunnel og ned til Formentor, hvor A-holdet var klar til at cyklen retur. Da jeg havde filmet lidt og nydt udsigten, var sĂĄ tiden inde til hjem kørslen, det var en fin tur med flotte laguner, bjergpartier, udsigt til Alcudia, nedkørsel fra Fumat gennem plantager, og sĂĄ den sidste opkørsel pĂĄ 4 km. hvor der pĂĄ toppen, er udsigt til begge sider af halvøen, inden nedkørslen mod Pollenca og Club Pollentia, hvor der kommer god fart pĂĄ cyklen. Vel hjemme er der klargøring af cyklen, som pakkes i isoleringsrør sĂĄ den er klar til hjemtransporten, og den  afleveres kl.13:30.

Evaluering kl.14:00 pĂĄ solterrassen med lidt Sangria,

og uddeling af fjumrepokaler for de mest mærkværdige styrt 3 stk.(herfra nævnes ingen navne).

Det har for mig været 2 fantastisk dejlige uger, med rigtig gode ruter i dejlige omgivelser, og med en base på Club Pollentia der bare var (et cykelcitat) KANON.

Der skal herfra lyde en stor ros til Lise & Gert for et flot arrangement.

Mine træningstal for de 2 uger : KM. 909 – Tid 39T.06M – Gennemsnit 23.27 – Højdemeter 9595 – Kalorieforbrug 26421

Endelig skal jeg hilse fra min kone Inga, der ikke har cyklet, men hun havde en rigtig dejlig uge med rimeligt godt vejr(og mig), og sĂĄ var hun altsĂĄ ogsĂĄ meget begejstret for CLUB POLLENTIA.

Af cykelmotionist Knud Borup Nielsen

 

Yderligere info samt billeder kan ses pĂĄ: www.livstilsrejser.dk

www.cykelmotion.dk

Cykelbladet : Cykel-Motion Danmark EfterĂĄr 2004 fra side 26.